COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Andre portvine
- er portvine som adskiller sig fra de øvrige kategorier brugt på dette site. Fx "Very Old Dry White Port" uden årgangsangivelse eller aftapningsår.
Smagsnoter fra kontrollerede smagninger. Dvs. smagninger hvor vi bogstaveligt talt har haft flaskerne i hånden, med mulighed for at aflæse tapningsår m.m., separate glas til hver enkelt vin, god tid og i det hele taget optimale forhold. Vinene gives point efter en skala fra 0 - 5, hvor 5 er højest.
Er der i skemaet angivet et pointinterval, indikerer det, at der var divergens i bedømmelsen.

Bemærk: Fra januar 2018 vil portvinene blive bedømt efter det internationale 20/20 point system, som er mere nuanceret og mere sammenlignelig med andre vinsmageres pointgivning.

  Navn / Årgang / Tapningsår Smagsnote

Fonseca
www.fonseca.pt
Crusted Port, Bicentenary Edition
Tappet 2008
Forhandler www.smv.dk
Smagt september 2017
Pointinterval 2,5 - 3
Dekanteret i 13 timer.
I starten lidt tilbageholdende i næsen, men lidt senere god duft af mørke bær (solbær) mandler og lidt træ. Mellemkraftig smag af druematerialet og lidt sveske. I eftersmagen flader den lidt tyndt ud.
Meget mørk rød med let rødviolet kant.

Fonseca
www.fonseca.pt
Bin no. 27, Finest Reserve
Tappet ?
Forhandler www.smv.dk
Smagt september 2017
Point 3
Dekanteret i 3 timer.
Ret tillukket i duften, dog med mørke bær, brombær, meget sprit og et strejf af apotek.
Kraftig men behagelig smag af druematerialet og med et pænt bid i tungen. Denne vin vil nok egne sig bedst i en sauce, en braiseringsvædske eller en chokoladekage.
Vinen var filtreret.
Meget mørk rød med let rødviolet kant.

Graham's
www.grahams-port.com
"The Tawny", Reserve Tawny Port
Tappet ?
Forhandler www.hjhansen-vin.dk
Smagt oktober 2017
Point 3
Duft af lidt flødekaramel, et strejf af lakridsbolsje, mint og pommeransskal.
I smagen syrligt bolsje, karamel og let orange. Lidt sprittet og lidt kort i afslutningen.
En ung tawny port.
Lys ravgylden med lys kant.

Graham's
www.grahams-port.com
Six Grapes, Reserve Port
Tappet ?
Forhandler www.hjhansen-vin.dk
Smagt september 2017
Pointinterval 2,5 - 3
Dekanteret i 13 timer.
Duft af friske mørke bær (solbær) svovl og lidt cedertræ. God bærsmag, med lidt citrus, lidt læder og lidt tanninbid. En ung ruby port.
Vinen var filtreret.
Meget mørk rød med let rødviolet kant.

Kopke
www.kopkeport.com
Very Old Dry White Port
Tappet ?
Forhandler www.viniportugal.dk
Smagt marts 2014
Point 3
Denne vin skal have lidt tid i glasset før der sker noget.
I duften lidt bitter orange, kaffe, skarpe krydrede toner og et strejf af opløsningsmiddel/lak. Meget sprittet (holder 21%).
Stram og stærk smag. Mager struktur. Er lidt kort i den let bitter-syrlige eftersmag med sherrypræg.
En anelse uklar og med en del fritsvævende små partikler. Lys cognac farve.
En udmærket karakterfuld hvid port, men hvid port bliver aldrig en favoritvin.

Sandeman
www.sandeman.com
Founders Reserve
Tappet ?
Forhandler Føtex
Smagt august 2017
Point 3
Dekanteret i 3 timer.
God duft af mørke bær, mest solbær, og et strejf af mørk chokolade. Temmelig sprittet.
Fyldig, lækker, med god frisk smag af druematerialet og med et tilpas bid på tungen.
En god klassisk hverdagsportvin.
Vinen var filtreret.
Meget mørk rød med let rødviolet kant.