COPENHAGEN COLHEITA CLUB

Late Bottled Vintage - LBV
Late Bottled Vintage Port nævnes kun her, hvis de har indgået i smagninger i Copenhagen Colheita Club's regi. Andre smagte LBV'ere, fx smagt på Portvinsfestivallen, nævnes i de respektive artikler herom.

Smagsnoter fra kontrollerede smagninger. Dvs. smagninger hvor vi bogstaveligt talt har haft flaskerne i hånden, med mulighed for at aflæse tapningsår m.m., separate glas til hver enkelt vin, god tid og i det hele taget optimale forhold. Vinene gives point efter en skala fra 0 - 5, hvor 5 er højest.
Er der i skemaet angivet et pointinterval, indikerer det, at der var divergens i bedømmelsen.

Bemærk: Fra januar 2018 vil portvinene blive bedømt efter det internationale 20/20 point system, som er mere nuanceret og mere sammenlignelig med andre vinsmageres pointgivning.

  Navn / Årgang / Tapningsår Smagsnote

Andresen
www.jhandresen.com
Late Bottled Vintage 2011
Tappet (uden tappeår)
Forhandler www.viniportugal.dk
Smagt juli 2016
Point 3
Dekanteret i 6 timer.
I duften mørke bær, lidt mint, skarpe fadnoter og lidt røg.
I munden god frugtsmag, fyldig men lidt enstrenget. Mellemlang eftersmag med et godt tanninbid.
Meget mørk rød med rødviolet kant.

Cockburn's
www.cockburns.com
Late Bottled Vintage 2009
Tappet (uden tappeår)
Forhandler Menu
Smagt juli 2016
Point 3,5
Dekanteret i 5 timer.
I duften masser af solbær, skarpe fadnoter og med et strejf af nellike og lakrids.
I munden kraftig frugtsmag, fyldig og velsmagende. Mellemlang eftersmag med et godt tanninbid og lidt lakrids.
Vinen var filtreret.
Meget mørk rød med rødviolet kant.

Dow's
www.dows-port.com
Late Bottled Vintage 2009
Tappet (uden tappeår)
Forhandler thewinecompany.dk
Smagt marts 2015
Pointinterval 3 - 4
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
I duften frisk bærfrugt, figen, lidt peber, fadnoter og et strejf af svovl og acetone.
I munden fyldig, ung, lidt skarp (tannin) masser af moden bærfrugt, rosin og chokolade. Bliver lidt flad over tid.
Meget mørk rød med rød kant.

Dow's
www.dows-port.com
Late Bottled Vintage 20011
Tappet (uden tappeår)
Forhandler thewinecompany.dk
Smagt oktober 2016
Point 3
Dekanteret i 5 timer.
Meget stram i næsen, med skarpe fadnoter, lidt apotek, solbær og en del sprit.
Kraftig bærsmag med meget tannin og sprit. Svær at vurdere på nuværende tidspunkt, men den har masser af power og skal gemmes en del år.
Mørk rød med violet kant.

Fonseca
www.fonseca.pt
Late Bottled Vintage 2009
Tappet 2014
Forhandler www.smv.dk
Smagt marts 2015
Pointinterval 3 - 3,5
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
I duften en anelse bærfrugt, sprit, kirsebær, vanille og et strejf af acetone.
I munden lidt skarp (tannin), kirsebær, mandel og lidt røget. Lidt mere tyndbenet end gennemsnittet for en LBV.
Meget mørk rød med rød kant.

Graham's
www.grahams-port.com
Late Bottled Vintage 2007
Tappet (uden tappeår)
Forhandler www.hjhansen-vin.dk
Smagt januar 2015
Point 3
I duften mørke bær og hyldebær, men også lidt sur yoghurt.
I munden frisk smag af bl.a. kirsebær og hyldebær. Ung, kraftig og med en del tannin.
Mørk rød med violet kant.

Graham's
www.grahams-port.com
Late Bottled Vintage 2008, 37,5 cl
Tappet (uden tappeår)
Forhandler www.hjhansen-vin.dk
Smagt januar 2015
Point 3,5
I duften solbær, hyldebær, lidt sveske og sprit. Senere et strejf af mild lakrids.
I munden kraftig smag af mørk bærfrugt. Ung, kraftig og med behersket tannin. Fast karakter, fyldig, med lidt sprittet men god afslutning.
Mørk rød med violet kant.

Quinta do Grifo
www.rozes.com.pt
Late Bottled Vintage 2009
Tappet 2013
Forhandler rema1000.dk
Smagt marts 2015
Pointinterval 3 - 3,5
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
I duften mørke bær men også tyttebær, kirsebær, figen, vanille, fadnoter og et strejf af kaffe. Sprittet.
I munden halvfed og fyldig. God bærsmag, figen og chokolade. Kraftige tanniner og ret stram i den lange afslutning.
Meget mørk rød med rød kant.

Hooper's

Late Bottled Vintage 2008
Tappet (uden tappeår)
Forhandler  Menu
Smagt august 2016
Point 2
Dekanteret - 6 timer på karaffel.
Temmelig sprittet og stram i duften. Meget mørke lidt umodne bær. Syrligt syltetøj. Lidt røget.
I munden masser af tannin og syre, der angriber tungespidsen. Lidt sur og stram smag og den egner sig nok mest til en sauce. Den er filtreret og udvikler sig nok ikke yderligere.
Meget mørk rød med rød kant.

Kopke
www.kopkeport.com
Late Bottled Vintage 2009
Tappet (uden tappeår)
Forhandler www.viniportugal.dk
Smagt juni 2015
Point 3
Duft af meget mørke lidt overmodne bær, et strejf af lakrids og ret sprittet.
I munden temmelig rustik og med tanninbid. Fyldig, med god bærsmag, begrænset sødme og ret stram i afslutningen.
Meget mørk rød med rød kant.
Kopke er helt klart bedst til fadlagret portvin.

Krohn
www.krohn.pt
Late Bottled Vintage 2007
Tappet 2011
Forhandler www.eriksorensenvin.dk
Smagt februar 2015
Point 3
Meget mørke bær, brombærmarmelade, sprittet og med et strejf af mint.
Kraftig smag, fyldig og med god sødme. En del tannin og en stram afslutning.
Har ikke så meget at byde på udover power, men vil være en god madvin! Altså i maden!
Mørk rød med violet kant.

Niepoort
www.niepoort-vinhos.com
Late Bottled Vintage 2009
Tappet 2014
Forhandler www.skjold-burne.dk
Smagt marts 2015
Pointinterval 3,5 - 4
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
I duften moden blomme, kirsebær, kanel, sveske, fadnoter og et strejf af acetone. Sprittet.
I munden halvfed og fyldig. God smag af blomme, god sødme, ret blød og lækker, nærmest elegant. Et lille bid i den lange afslutning.
Mørk rødbrun med begyndende rødbrun kant.

Niepoort
www.niepoort-vinhos.com
Late Bottled Vintage 2011
Tappet 2015
Forhandler www.skjold-burne.dk
Smagt december 2015
Point 4
Dekanteret - 3 timer på karaffel.
I næsen lidt skarp og stram. Krydrede noter, rosin, solbær. Lidt sprittet og jordet.
Flot frisk smag af mørk frugt og lidt mørk chokolade. Fyldig og med god længde og med et markant bid i afslutningen. Ufiltreret og vil egne sig godt til henlæggelse i nogle år.
Meget mørk rød med violet kant.

Quinta do Noval
www.quintadonoval.com
Late Bottled Vintage 2009
Single Vineyard
Tappet (uden tappeår)
Forhandler www.loegismose.dk
Smagt september 2016
Point 4
Dekanteret - 4 timer på karaffel.
Frisk duft af modne mørke bær, sveske og lidt skarpe noter af træ, mint og lidt røg og sprit.
Kraftig smag af modent druemateriale. Kraftig og fyldig, med god velintegreret sødme og et godt bid i den lange afslutning. En god LBV som sikkert vil udvikle sig over de næste 10 år. Ufiltreret.
Meget mørk rød i farven med rødviolet kant.

Quinta do Pégo
www.quintadopego.com
Late Bottled Vintage 2010
Tappet 2014
Forhandler Super Brugsen
Smagt februar 2015
Point 2,5
Stram duft med en del sprit. Hyldebær, solbær og med et strejf af noget røget (kød?).
I munden lidt blomme i medeira. Mellem fyldig med meget tannin som bider godt på tungen. Kort i den meget stramme afslutning. Ufiltreret.
Mørk rød med violet kant.

Pocas, Coroa De Rei
www.pocas.pt
Late Bottled Vintage 2006, 37,5 cl
Tappet mellem 4. og 6. år efter høstår
Forhandler www.loegismose.dk
Smagt december 2015
Point 4
Hældt på karaffel kl. 20 - henstår til næste dag kl.16 og prøvesmages.
Dejlig "varm" duft af modne mørke bær, moden blomme, lidt figen, krydrede fadnoter, et strejf af lakrids og mørk chokolade. Næsten ingen sprit.
God smag af modent druemateriale. Forholdsvis blød og afrundet og med en vis fedme som breder sig ud i hele munden. Medium kraftig med lidt bid i den lange afslutning. En god LBV. Ufiltreret.
Næsten sort i farven med rød kant.

Pocas, Pousada
www.pocas.pt
Late Bottled Vintage 2007, 37,5 cl
Tappet (uden tappeår)
Forhandler Irma
Smagt december 2014
Point 3,5
I duften meget mørke bær, sprittet, lidt kaffe, lidt figen og et strejf af lakrids.
I munden er den ikke så voldsom som LBV'ere kan være. Rigtig god smag af bærfrugten, temmelig rund og blød men ender med et fast greb om tungen i den lidt stramme afslutning. En god LBV. Ufiltreret.
Næsten sort i farven med rød kant.

Pocas
www.pocas.pt
Late Bottled Vintage 2009
Tappet (uden tappeår)
Forhandler Super Brugsen
Smagt marts 2015
Point 3
Dekanteret 4 timer.
I duften friske solbær, krydrede noter, et strejf af lakrids og temmelig sprittet.
Kraftig og velsmagende LBV på det jævne, uden de store armsving og med masser af tannin og ret stram i den lange afslutning. Filtreret.
Meget mørk farve med et rødviolet skær i kanten.

Quinta do Portal
www.quintadoportal.com
Late Bottled Vintage 2000, magnum
Tappet 2005
Forhandler ac-vine.dk
Smagt april 2015
Point 3
Dekanteret i 2-3 timer.
Lidt overmoden bærfrugt i duften, lidt krydderi og et strejf af rosin.
I munden lidt tyndbenet. God bærsmag, god sødme, men ellers en LBV på det jævne. Ufiltreret.
Mørk rød med rød kant.

Quinta do Portal
www.quintadoportal.com
Late Bottled Vintage 2003, magnum
Tappet 2007
Forhandler ac-vine.dk
Smagt marts 2015
Point 3
Dekanteret i 4 timer.
Lidt tilbageholdende i duften, men dog med mørke bær og en mineralsk / metallisk skarp duft. Sprittet.
I munden mellemfyldig. God bærsmag, god sødme, dog en lidt smal smagspalette. Kraftige tanniner og ret stram i den lidt korte afslutning. Ufiltreret.
Mørk rød med rød kant.

Ramos Pinto
www.ramospinto.pt
Late Bottled Vintage 1996
Tappet 2000
Forhandler ac-vine.dk
Smagt september 2016
Point 4
Dekanteret 3 timer.
Lidt skarp duft med røg, meget mørke bær, solbær, brombær, sprit og med et strejf af lakrids.
Halvfed og varm i munden med masser af frugtsmag og sødme. Stadig aktive tanniner på trods af 16 år på flaske! En god og kraftig LBV.
Mørk rødbrun med brunlig kant.

Ramos Pinto
www.ramospinto.pt
Late Bottled Vintage 2009
Tappet 2013
Forhandler www.vinoble.dk
Smagt marts 2015
Point 3
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
Lidt tilbageholdende i duften, men dog med mørke bær, syrlige kirsebær, figen, sprit og et strejf af acetone. Sprittet.
I munden mellemfyldig. God bærsmag, blomme og chokolade. Kraftige tanniner og ret stram i den lidt korte afslutning.
Meget mørk rød med rød kant, og en anelse uklar.

Taylor's
www.taylor.pt
Late Bottled Vintage 2009
Tappet 2014
Forhandler www.smv.dk
Smagt marts 2015
Pointinterval 3,5 - 4
Dekanteret, tilbage på flasken, står i 3 timer.
Blindsmagning.
Lidt tilbageholdende i duften, men dog med frisk mørk bærduft og kirsebær. Tydelige fadnoter og et strejf af acetone, svovl og tobak.
I munden forholdsvis blød og mild. Fyldig. Meget harmonisk. God bærsmag, lidt kaffe og chokolade. Beherskede tanniner i den lange afslutning.
Meget mørk rød med rød kant.

Taylor's
www.taylor.pt
Late Bottled Vintage 2011, 1 ltr.
Tappet 2015
Forhandler Irma, Illum
Smagt december 2015
Point 4
Hældt på karaffel kl. 20 - henstår til næste dag kl.16 og prøvesmages.
I den lidt stramme let sprittede duft krydrede noter, et strejf af mint, mørke bær og lidt apotek.
I munden kraftig smag, mellemfyldig og med et godt tanninbid. I smagen indgår meget mørk bærfrugt (solbær) med et strejf af lakrids og mørk chokolade. Meget ren smag med god sødme som allerede virker velintegreret - dog har sprit og tannin overtaget på nuværende tidspunkt.
Taylor opgiver, at vinen ikke skal dekanteres, dvs. den er filtreret, men med det depot den afsætter på tungen, burde der være substans nok i vinen til et par års henstand.
Meget mørk rød med rød kant.

Warre's
www.warre.com
Late Bottled Vintage 1998
Tappet 2004
Forhandler ac-vine.dk
Smagt september 2016
Point 4
Dekanteret 3 timer.
I duften mørk bærfrugt, sveske og med et strejf af mint og lakrids. Sprittet og lidt skarp i næsen.
Kraftig bærsmag, fed i munden og med velafballanceret sødme. Efter 12 år på flaske nærmer den sig vintage niveau, og et mærkbart tanninbid i den lange aftersmag, vidner om en vin der sagtens kan ligge 3-5 år mere. En af de bedre LBV'ere. Ufiltreret.
Mørk rød i farven med begyndende rødbrun kant.

Warre's
www.warre.com
Late Bottled Vintage 2003
Tappet 2007
og derefter 'Bottle Aged' i ca 4 år
Forhandler www.kogs.dk
Smagt marts 2015
Point 4
Dekanteret 4 timer.
Dejlig "varm" duft af moden mørk bærfrugt, lidt figenpålæg, lidt sprit og et strejf af mørk chokolade.
Halvfed i munden, fyldig, kraftig og mættet med mørk bærfrugtsmag. God struktur med power og rygrad. Velafballanceret men stadig med aktive tanniner. Ender lidt stramt men behageligt op i den lange eftersmag. En af de bedste LBV'ere jeg har smagt. Ufiltreret.
Mørk rød i farven med begyndende rødbrun kant.